Frivillige til hjælp og støtte ved Stjernestunder i Vildbjerg Kirke

Stjernestunder for demente og beboer på Kildehøj


Salmesangen bliver for mange ikke mindre aktuel med alderen, og derfor tilbyder Vildbjerg kirke nu ”Stjernestunder med salmesang” – som henvender sig til demente. Tilbuddet sker i et samarbejde med Kildehøj og ressourcepersoner fra kirken. Sognemedhjælper Lene H. Hansen og organist Claus Aaskov medvirker i kirken, når Kildehøjs beboere kommer til salmesangen.


Som dement ødelægges hjernens hukommelsescenter, men den del, der lagrer tidlig indlært viden, er ofte intakt. Dette gør ”stjernestunder med salmesang” til et lille helle i hverdagen, da kernesalmerne huskes, og snakken går livligt, når de medbragte sansestimulerende ting fra naturen, jule- eller påskepynt understøtter de valgte salmer.


Da der er mange af beboerne på Kildehøj, som gerne vil med til Stjernestunder i Vildbjerg Kirke, så mangler vi frivillige, som vil hjælpe og støtte beboerne, når de er i Kirken.


Jo flere frivillige der er, jo færre gange skal Kildehøj gøre brug af hjælpen.


For yderligere information, så ring til Pia Sørensen på Kildehøj - tlf. nr. 99 92 05 00 eller til Grethe Bang - tlf. nr. 40463602.


Venlig hilsen

Grethe Bang