Beretning 2015


Generalforsamling den 29. september 2015 i Kildehøjs Venner


Igen i det forgangne år, har vi haft et stort aktivitetsniveau i Kildehøjs Venner.


Oktober:

Igen i oktober havde vi besøg af Skjern salonorkester, som spillede dejlig musik, og at hjælpere i form af frivillige fra vennekredse og personale, sørgede for at ”svinge” beboerne.

Det er en rigtig dejlig aften, hvor glæden hos beboerne rigtig kommer frem. De nyder det helt utroligt meget.

Et arrangement, som skal gentages min. 2 gange årligt.


November:

Mortens aften var det igen vennekredsen, som sørgede for hjælpere i alle tre huse, til servering af maden og hygge om beboerne, Tak til alle hjælperene, som har været med til at skabe en hyggelig aften for beboerne.


Den 22. november var pårørende til beboerne indbudt til arbejdsdag på Kildehøj. Der blev gjort rent hos beboerne og i fællesrummene, og der blev ligeledes arbejdet udendørs, hvor der bl.a. blev plantet en del træer i det store grønne areal.

Sædvanen tro, sluttede arbejdet kl. 12 og så var der fælles frokost i de respektive huse.


Den 25. november var der julemarked på Kildehøj. Nissepigerne, med Ellen Knudsen i spidsen, havde igen gjort et kæmpe arbejde, for at få lavet en dejlig aften.

Der kom også i år rigtig mange mennesker og støttede med køb af alle de dejlige ting, som var lavet i løbet af året.

Stor tak til alle, som har bidraget til arrangementet og tak til alle de fremmødte. Dejligt at der er så stor opbakning til arrangementet.


December:

I december var der 3 søndage, hvor der var adventshygge på skift i husene.  En af søndagene, havde vi besøg af sangeren Bo Inglev, som rigtig fik os alle i julestemning, med dejlige sange og musik. Den sidste søndag fik alle beboerne en blomsterhilsen fra Vennekredsen, med ønsket om en god jul.


Januar:

Den 5. januar var der nytårskur på Kildehøj. Husorkesteret KBKB spillede og vi ønskede hinanden godt nytår. En dejlig måde at starte det nye år på.


Februar:

Årets bankospil løb af stablen i februar. Det var en hyggelig aften for de beboere, som havde lyst til at deltage og der kom ligeledes nogle af vennekredsens medlemmer, så vi fik spillet nogle spil og uddelt præmier.


Marts:

Så havde vi igen besøg af Skjern Salonorkester. Igen en dejlig aften med godt humør.


Maj:

Så var der igen tid for arbejdsdag. Lørdag den 9. maj skulle køkkenhaven tilplantes. Desværre regnede det helt forfærdeligt, men køkkenhaven blev tilsået alligevel. Der blev ligeledes ordnet en masse inde i husene, så nu kunne sommeren blot komme an.

Dagen blev afsluttet med fælles spisning i de forskellige huse.

Stor tak til alle om deltog. Det gør en stor forskel i hverdagen for beboerne. De nyder virkeligt denne dag, hvor der er besøg af pårørende.


Juni:

Den 16. juni skulle Kildehøj på udflugt. Turen gik i år til Hvidsten Kro. En stor og helt ny bus kom og hentede os – ca. 45 personer – hvoraf der var rigtig mange beboere, som var med. Der var også deltagelse af frivillige og pårørende, som var med til at hjælpe beboerne.

Vi hentede en guide på Herning banegård og han kørte så med helt til Hvidsten Kro. Under turen fortalte han historien om Hvidsten Kro og ellers også om de områder vi kørte i.

Vi havde vores husorkester med, så der var sang og musik på turen.

Vi fik Hvidsten Kro berømte æggekage og efterfølgende kaffe med deres berømte kringle.

Efter en lang dag, var vi igen på Kildehøj kl. 17, så der var beboerne også godt”brugt”.


August:

Også i år har de beboere om kan magte det, været på sommerferie. I år gik turen til Lønne ved Nr. Nebel, hvor der var blevet lejet en ferielejr, som skulle være ”handicapvenlig”.

Det startede mandag den 17. august, hvor begge busser drog afsted. Nogle af beboerne var der alle 4 dage og andre kun 2 dage, hvorefter de blev udskiftet med nye beboere, som så kom de 2 sidste dage. Vejret var rigtig skøn, så det var nogle skønne dage for alle.


STOR tak til alle de frivillige og personale for jeres indsats og for at beboerne har fået en dejlig oplevelse.


Udover de nævnte arrangementer, som har vi også haft rigtig mange andre ”jern i ilden”.


I foråret bestemte vi, at såfremt vi kunne finde en god brugt bus, så skulle vi se, om vi ikke kunne få råd til at købe en sådan, da der er stor behov for en bus mere.

Da vi jo samler ind til en NY bus – hvilket vil tage nogle år – så syntes vi, at dette kunne være løsningen med

en ældre bus, som supplement til den nuværende.

Det lykkedes at finde en til en fornuftig pris, så nu var vi klar til at på tur med endnu flere beboere.


Vi har fået nedsat et busudvalg, bestående af 18 personer, som vil køre ture med beboerne på skift. Der er kommet en koordinator på gruppen, således at gruppen fungere, uden af Kildehøj skal bruge ressourcer, hvis der er afbud fra en chauffør o.l..


Vi samler jo fortsat ind til en ny bus. Lige pt. har Super Brugsen i Vildbjerg og med på en stander hos dem, hvor der er 3 foreninger, som skal deles om kr. 10.000. Pengene fordeles efter hvor mange poletter, der er kommet i standeren under hver forening.


I foråret blev vi ligeledes kontaktet af Lyngtotterne, som holder en messe i Vildbjerg Sport og Kultur. Overskuddet herfra vil de gerne dele mellem Sørvad plejehjem og Kildehøj, til brug for den nye bus.


Stor tak til begge for at de påtænker Vennekredsen til busformålet.


Herudover er der rigtig mange frivillige, som kommer på Kildehøj. Vi er meget privilegeret på Kildehøj, at der er så mange frivillige.


Jeg kan nævnte vores bagepiger, som bager rigtig meget brød til Kildehøj. Jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at vi mangler nogle piger, som vil komme og hjælpe med bageriet. Så kender I nogen eller har hørt om nogen, som kunne tænke sig at bruge lidt tid på bageriet, så sig endeligt til.


Så har vi Bodil Møller, som kommer hver onsdag og spiller til sang. Nogle lørdage kommer der nogen og laver lørdagshygge med sang og snak, andre kommer i hverdagene og synger og spiller æsel med beboerne. Andre kommer og hygger med beboerne og andre læser historie. Røde Kors gruppen går ture med beboerne og ligeledes er der ledsagerordninger. Vi har vores husorkester, som spiller hver anden uge og der er - som tidligere nævnt – busfolket, som kører ture med beboerne.

Der kommer nogen og passer vores fugle og akvariet og andre passer dyrene ude på marken.

Blomsterpigerne sørger for, at blomster og planter har det godt, både ude og inde. Nogle kommer og hjælper i forbindelse med gudstjeneste.


Ja der er givetvis endnu flere ting, hvor vores frivillige kommer og gør en ekstra indsats overfor vores beboere.


Der skal lyde en STOR TAK til alle, som har været med til at gøre en forskel i hverdagen for vores beboere og personalet på Kildehøj.


Vennekredsen støtter med økonomisk hjælp til flere arrangementer, herunder ferie og udflugter og TV kanaler, så beboerne kan få adspredelse fra hverdagen og nogle gode oplevelser.


Den 1.9. 2015 måtte vi sige farvel til Arne Bak, da han havde søgt nye udfordringer ved Diakonsammenslutningen. Der skal lyde en stor tak til Arne et rigtig godt samarbejde gennem godt 9 år. Det har altid været en fornøjelse at arbejde sammen med ham.


Samtidig vil vi byde vores nye forstander – Vanda Vestergaard – rigtig hjertelig velkommen til Kildehøj. Vi glæder os til samarbejdet med dig. 


Jeg vil til slut sige TAK til alle i bestyrelsen for et godt samarbejde.


Grethe Bang

Formand